Hits siden april 2004

Håndbold i Ørslevkloster IF
Håndboldafdelingen består af seks børne- og ungdomshold, samt 2 herreseniorhold & 1 damehold.

Vi har ca. 90 aktive spillere fra micro og op til damejunior. Trænerne er engagerede og gør et stort stykke arbejde med træning, men også på det sociale område. Vi forsøger at gøre det spændende, men også rart at spille håndbold i ØK.

Vi har god forældreopbakning i klubben. Forældrene hjælper ved at sidde tidtagere - nogle dømmer kampe i miniput/lilleput. De er også behjælpelige med kørsel og vask af spilledragter. Børnene ser frem til når forældre og søskende kommer og ser kampene, og det giver en fantastisk stemning i hallen, når der er mange tilskuere.

Vores mini- og miniputspillere bliver tilmeldt stævner, hvor de spiller flere kampe på en dag. Alle øvrige hold tilmeldes JHF-turneringen (kreds 2).

Der er mulighed for at deltage i et af forårets mange cup/stævner. (Se under stævner)

Alle trænere har mulighed for at deltage i trænerkurser.

Som afslutning på sæsonen inviteres alle ungdomsspillere til et fællesarrangement. Det har i mange år været en tur i bowlingcenter, og et enkelt år på skøjter på Herning Isstadion.

Håndboldtræningen ligger på tirsdage og torsdage, med start i september og slut i april. Nye spillere har mulighed for at prøve 1 måned gratis.

Kontaktperson: Se under udvalg 

Sæsonen 2006/2007
 Allerede før den sidste runde var færdigspillet i håndbold, så kunne klubbens tre seniorhold juble over oprykning. Søndag d. 11/3 skrev de sig ind i historiebøgerne, ikke for at rykke op, næh, men fordi 3 hold gjorde det i samme sæson. Nogle vil måske sige, at baggrunden var lidt billig, men klubbens serie 3 hold har kæmpet tre sæsoner for at rykke op. De to andre hold, har også spillet et år i deres respektive rækker, så modstand har der skam også været i år. Vi bringer her holdbillederne af de tre hold, samt stemningsbilleder fra den gode dag.

Serie 3 damer 2007


Øverst fra venstre: Dorte Nielsen, Camilla Wiinberg, Bente Løvig, Else Mellbak, Helle Lundsby & træner Susanne Filtenborg.
Forrest fra venstre: Birgitte Bundgaard, Jette Andersen, Mona Larsen & Marlene Eriksen.
Fraværende var Tina Jensen & Helena Pedersen. Herudover har 8-10 spillere bidraget til holdet.

Serie 3 herrer 2007


Øverst fra venstre: Lars Lund, Mads Christensen, Alex Lund, Anders Pedersen, Carsten Andersen & træner Anders Høj.
Forrest fra venstre: Michael Reiche, Lars Løvig, Søren Odgaard & Lars Eriksen.
Fraværende ved fotograferingen var: Allan Kristensen & Bjørn Raahede.

Serie 4 herrer 2007


Øverst fra venstre: Niels Søndergaard, Jakob Madstrup, Henrik Hejlskov, Christian Mølgaard, Martin Thomassen, Henrik Nielsen & Frank Ditlevsen.
Forrest fra venstre: Hans Mortensen, Henrik "Guldben" Sørensen & Lars Lenhart.
Ydeligere 15-20 personer har bidraget til holdet i løbet af sæsonen.

Håndbold-nyheder
03-09-10
BSV-stortalent: Det regnede ingen med
Bjerringbro-Silkeborg vandt kvalifikationskampen til Champions League mod Ademar Leon. Stortalentet Rasmus Lauge blev helten med den afgørende scoring til 26-25.
Læs mere...
03-09-10
BSV tættere på Champions League
Bjerringbro-Silkeborg tog et vigtigt skridt mod en plads i Champions League, da jyderne vandt 27-26 over Ademar Leon.
Læs mere...
03-09-10
Ny hovedsponsor i ADH
Aalborg DH har fået ny hovedsponsor i form af Sparkassen Himmerland.
Læs mere...
03-09-10
AG-træner nedtoner favoritrolle
AG København er ikke større favoritter til DM-guldet end de traditionelle topklubber i dansk herrehåndbold.
Læs mere...
03-09-10
Storkampe i Herning
MCHs nye multiarena lægger gulv til to storkampe i mændenes håndboldliga i november måned.
Læs mere...
Nyheder leveret af: SportenKort.dk